Sort-hvid, sepia eller negativ
Sort-hvid gør alle farver til gråtoner og bevarer lys og skygge i billedet. Sepia gør det samme i varme, brune toner – det udtryk, gamle fotografier har. Et negativ bytter om på lyst og mørkt ligesom den film, der kom ud af kameraet. Med sepia beholder negativet de brune toner.
Sådan bliver farverne til gråtoner
Øjet opfatter grøn som lysere end rød og blå som den mørkeste af de tre. Derfor tager værktøjet ikke bare et gennemsnit af farverne: Det vægter grøn mest og blå mindst, omtrent som øjet gør (cirka 59 % grøn, 30 % rød og 11 % blå). En rød jakke og en grøn plante, der er lige kraftige, bliver derfor til to forskellige gråtoner – ligesom på sort-hvid film.
Hvornår skal du justere kontrasten?
Et billede uden farver kan virke fladt, fordi to farver, der før var tydeligt forskellige, kan ende som den samme gråtone. Skru op for kontrasten, så det sorte bliver dybere og det hvide klarere. Skru ned for et blødere og mere afdæmpet billede. Hold øje med de lyseste partier undervejs: Når de bliver helt hvide, forsvinder detaljerne i dem.
Sort-hvide portrætter
Et sort-hvidt portræt virker tidløst og leder blikket hen på ansigtet. Det skjuler også det, farverne afslører: en rodet baggrund, et farveskær fra lyset eller tøj i farver, der ikke passer sammen. På en teamside får sort-hvidt billeder, der er taget forskellige steder, til at ligne et samlet sæt.
Billedet beholder sin størrelse
Billedet beholder alle sine pixels: Værktøjet ændrer farverne, ikke størrelsen. Det gemmes i samme format som din fil eller som JPG, PNG eller WebP, hvis du vælger et af dem under »Flere indstillinger«. En PNG bevarer sine gennemsigtige områder.